SOLGT - Tølløsevej 21, 2700 Brønshøj

  • 47 m2
  • 2

Information

  • Sagsnummer: 1001042
  • Boligtype: Ejerlejlighed
  • Beliggenhedsby: 2700 Brønshøj
  • Boligareal: 47 m2
  • Værelser / stuer: 2
  • Byggeår: 1938
  • Energimærke: D

Beskrivelse

Allerøverst i denne lyse ejendom – med udkig til Utterslev Mose i horisonten – finder du din nye lejlighed. Adressen er Tølløsevej 21, der ligger centralt i Brønshøj, kun 100 meter fra Frederikssundsvej, som bugner af gode handlemuligheder og spændende bazarer, hvor man kan finde alt lige fra eksotiske krydderier til frugt og grønt. Også spisestederne frister med forskellige lækkerier fra bl.a. sushi til pizza, og skal du selv til kogegryderne, kan du købe friskt kød hos slagteren på hjørnet. Et væld af specialbutikker fylder også gadebilledet, når du fx skal hæve kontanter, have studset lokkerne eller ned med cyklen på værksted. Her keder man sig aldrig. Hvis bylivet skal lidt på afstand, kan en super kort gåtur tage dig til Utterslev Moses flotte natur, hvor du et øjeblik glemmer ræset omkring dig.

Den lille vej trækker sig lidt væk fra mylderet, så dine næromgivelser er rolige. Foran hoveddøren er der gode parkeringsmuligheder for cyklen, mens man også nemt kan finde en plads til bilen på gaden. En dejlig, intim gårdhave viser sig på bagsiden mod sydøst, hvor der er solskin hele dagen. Du kan altså roligt smutte ned på et tæppe med en bog under armen og opsnappe solen, når sommeren rigtig tager fat.

Lejligheden lukker op til 47 veldisponerede m2 med massive plankegulve og et godt lysindfald, takket være den høje placering i bygningen. Lejligheden er rigtig godt indrettet med en rummelig fordelingsentre, et separat køkken, hvor der evt. kan arrangeres en kreativ spiseplads, et pænt og lyst badeværelse med bruseafsnit samt to næsten lige store værelser mod hhv. sydøst og nordvest, der lader det være helt op til dig selv, hvordan du vil fordele pladsen. Her kan man altså nemt bo to studerende, der deles om pladsen, såvel som parret eller singlen, der kan skabe soveværelse og stue i hver sin ende.

Et ideelt førstegangskøb!

Kontakt

Vores mægler vil hjælpe dig gennem hele processen, og står altid klar til at hjælpe dig, hvis du har nogen spørgsmål.

Vil I vide hvor meget jeres bolig er værd?

Går du i salgstanker, er første skridt en salgsvurdering, hvor vi gennemgår din bolig og giver en præcis vurdering af værdien

Bestil salgsvurdering

KONTAKT OS PÅ:

TEL. : 5389 2920
MAIL: info@maeglercompagniet.dk



TELEFONEN ER ÅBEN:

Mandag - Fredag: 09.00 - 17.00
Søndag: 11.00 - 15.00