SOLGT - Brøndsholmvej 35, 3210 Vejby

  • 100 m2
  • 4

Information

  • Sagsnummer: 1001134
  • Boligtype: Sommerhus
  • Beliggenhedsby: 3210 Vejby
  • Boligareal: 100 m2
  • Værelser / stuer: 4
  • Byggeår: 2006

Beskrivelse

Her midt i Rågeleje, i den smukke, nordsjællandske natur ligger dette unikke sommerhus, der har status af ejerlejlighed og derfor kræver et minimum af vedligeholdelsestid. Sommerhuset ligger i den veldrevne og populære ejerforening ”Rågeleje” som består af 11 dobbelthuse i et skønt naturgrønt område, som vedligeholdes af ejerforeningen. Dette betyder, at familien ikke skal tænke på græsslåning, vedligeholdelse af bygninger mv. men derimod kan nyde det rolige og smukke område.

Sommerhuset, der med sine velindrettet 100m2, er opført i 2006 og fremstår fuldstændig indflytningsklar, ligger på den måske allerbedste placering i området, for enden af den sidste blinde stikvej, med en fuldstændig ugeneret udsigt til grønne områder. Alt indbyder til leg og hyggelige stunder for familiens yngste medlemmer, der også trygt kan gå på opdagelse i nærområdet, mens de voksne nyder tilværelsen på det skønne terrassemiljø som vender helt perfekt mod syd, så I har glæde af solen det meste af dagen, men frygt ej en regnbyge, for så ruller I blot den elektriske markise ud. Huset er yderst velholdt og består af en stueetage med et dejligt stort stuekøkken/alrum, med direkte udgang til den sydvendte terrasse. Her er masser af lys fra de store vinduespartier, og i de mørke timer sørger den indbygget brændeovn for at levere både varme og hyggestemningen. Det åbne køkken med hvide elementer byder på alt i hårde hvidevarer og masser af skabsplads og bordplads, så den store familiemiddag snildt kan kreeres.

I stueetagen, finder du tillige et soveværelse med skabsplads, et stort badeværelse, med både bruseniche, jacuzzi og ikke mindst sauna, så her mangler ingenting. Og i forlængelse af køkkenet ligger det lille praktiske bryggers, hvor der bl.a. er vaskesøjle samt et stort opbevaringsskab.

På 1. salen, finder du 2 gode børne- eller gæsteværelser, med masser af plads, hvor det ene har den skønneste udsigt over de grønne områder. Desuden findes et toilet, hvor der er mulighed for at lave en bruseniche, samt et mindre depotrum med en safe-boks. Til huset hører også et praktisk udhus, hvor havemøbler, hynder og redskaber snildt kan opbevares.

Dette er det perfekte sommerhus til børnefamilien eller til seniorerne, som drømmer om et unikt fristed uden at skulle bruge al sin tid på at vedligeholde, og hvor udlejningsmulighederne er mange.

Ring og bestil din fremvisning allerede nu.

Kontakt

Vores mægler vil hjælpe dig gennem hele processen, og står altid klar til at hjælpe dig, hvis du har nogen spørgsmål.

Vil I vide hvor meget jeres bolig er værd?

Går du i salgstanker, er første skridt en salgsvurdering, hvor vi gennemgår din bolig og giver en præcis vurdering af værdien

Bestil salgsvurdering

KONTAKT OS PÅ:

TEL. : 5389 2920
MAIL: info@maeglercompagniet.dk



TELEFONEN ER ÅBEN:

Mandag - Fredag: 09.00 - 17.00
Søndag: 11.00 - 15.00