Skovmårvej 8, 4300 Holbæk

  • 100 m2
  • 3
  • 995.000 kr.

Information

  • Sagsnummer: 1001135
  • Boligtype: Sommerhus
  • Ejerudgift pr. md.: 1232
  • Beliggenhedsby: 4300 Holbæk
  • Boligareal: 100 m2
  • Grundareal: 1612 m2
  • Værelser / stuer: 3
  • Byggeår: 1966

Beskrivelse

Læn jer tilbage, nyd de fredelige omgivelser og gør jer klar til ren og skær afslapning.

Her, på Skovmårvej 8, er stemningen sat fra start, og man falder straks for det charmerende sommerhus, som ligger henslængt på en dejlig solrig og grøn grund. Huset der er opført i 1966 er løbende blevet renoveret og vedligeholdt og byder på hele 100 gode kvadratmeter, som indbyder til livsnyderi for hele familien.

Indenfor oplever man vaskeægte sommerhus stemning, og de store, lysfyldte rum. Boligen indeholder et skønt badeværelse med bruseafsnit og plads til vaskesøjle, 2 gode værelser, hvor der er indbygget skabsplads i det ene, en entre også med god skabsplads. Men boligens store lyse stue/ køkken alrum står som prikken over i ’et. Her er familiens samlingspunkt, et dejligt lyst rum med brændeovn og direkte udgang til hele 2 skønne terrasser, hvor den ene er en træterrasse, med et lille hegn som afskærmer hele vejen rundt. Her forener inde- og udelivet sig i fuld harmoni. I åben forbindelse til stuen indbyder et lyst og velindrettet køkken til kulinarisk udfoldelse og henleder tankerne på hyggelige familiemiddage med lyden af knitrende brænde fra brændeovnen som den perfekte baggrundsmusik.

Den dejlige have inviterer udenfor. Læn jer tilbage på en solstol på træterrassen, tænd op i grillen og lad børnene boltre sig på de grønne arealer. Her er der plads til familielivet, og man er ikke et sekund i tvivl om, at livet nydes i en have som denne.

På Skovmårvej 8 befinder I jer i et dejligt sommerhusområde, hvor de ydre omgivelser sætter stemningen for et skønt frirum. Her er der trygt og fredeligt, og I skal ikke mere end en kort gåtur herfra, før skoven og Holbæk Fjord bugter sig.

Et skønt getaway venter jer her.

Velkommen til!

Kontakt

Vores mægler vil hjælpe dig gennem hele processen, og står altid klar til at hjælpe dig, hvis du har nogen spørgsmål.

Vil I vide hvor meget jeres bolig er værd?

Går du i salgstanker, er første skridt en salgsvurdering, hvor vi gennemgår din bolig og giver en præcis vurdering af værdien

Bestil salgsvurdering

KONTAKT OS PÅ:

TEL. : 5389 2920
MAIL: info@maeglercompagniet.dk



TELEFONEN ER ÅBEN:

Mandag - Fredag: 09.00 - 17.00
Søndag: 11.00 - 15.00