SOLGT - Ejgårdsvej 2, 2920 Charlottenlund

  • 95 m2
  • 2

Information

  • Sagsnummer: 1001023
  • Boligtype: Ejerlejlighed
  • Beliggenhedsby: 2920 Charlottenlund
  • Boligareal: 95 m2
  • Værelser / stuer: 2
  • Byggeår: 1999
  • Energimærke: C

Beskrivelse

Velkommen til Ejgårdsvej, hvor man er på grænsen mellem Ordrup og Charlottenlund med de attraktive fordele fra begge bydele samlet i ét.

Her står dette lyse byggeri flot med hvide vindueskarme, kontrastrødt tag og store glaspartier, der giver et glimt af trappeopgangene indenfor. Ejendommen er opført i 1999 med gode forhold for seniorer. Området er privat aflukket med skønne og veltrimmede fællesområder, hvor græsset strækker sig for foden af denne stuelejlighed med en bedårende pavillon i centrum, man kan trække ind under, hvis sommerbrisen bliver for kølig.

Denne lejlighed har også sin egen store, private terrasse mod middagssolen med en dejlig læ mur omkring, delvis overdækning og havelåge lige ud til det grønne, så man kan være helt sig selv og nemt falde i snak med naboerne.

Lejligheden er veldisponeret og rummelig. Fordelingsentreen åbner op til et stort, lystklinket badeværelse i pæn stil med vaskesøjle og en separat bruseniche med god plads. Entreen er udstyret med skab, mens et depotrum giver ekstra opbevaringsløsninger. Soveværelset ligger lyst med sin egen terrassedør ud til og en hel garderobevæg, så du ikke skal tænke på at medbringe dine egne.

En stor, indbydende vinkelstue breder sig over resten af lejligheden med det åbne køkken med opvaskemaskine i forlængelse. Gulv-til-loft-vinduer og glasdøre giver et dejligt lys til stuen og lukker både op til terrassen samt direkte til græsarealerne udenfor.

Det hyggelige kvarter byder på Ordrupparken ganske få skridt fra adressen, mens også Ordrup Bibliotek og kirken samt børnehave, skole og fritidscentret samler sig omkring. Her er altså et vidunderligt leben af børn, voksne og ældre, der alle forenes i harmoni i disse fredelige omgivelser.

På Ordrupvej få min. gå gang derfra summer bylivet med indkøb og forretninger til ethvert behov. Her går også busser direkte til Ordrup St. og KBH.

Hjem, kære hjem.

Kontakt

Vores mægler vil hjælpe dig gennem hele processen, og står altid klar til at hjælpe dig, hvis du har nogen spørgsmål.

Vil I vide hvor meget jeres bolig er værd?

Går du i salgstanker, er første skridt en salgsvurdering, hvor vi gennemgår din bolig og giver en præcis vurdering af værdien

Bestil salgsvurdering

KONTAKT OS PÅ:

TEL. : 5389 2920
MAIL: info@maeglercompagniet.dk



TELEFONEN ER ÅBEN:

Mandag - Fredag: 09.00 - 17.00
Søndag: 11.00 - 15.00